Premiere på »Privatliv«

SILKEBORG Silkeborg Ny Teater har fredag sæsonpremiere med lystspillet »Privatliv« af Noel Coward.

Stykket handler om Amanda og Elyot, som hverken kan leve med eller uden hinanden. Efter at være blevet skilt er de på bryllupsrejse med hver deres nye, yngre partner og ved tilfældets magt er de havnet på hotelværelser ved siden af hinanden.

»Privatliv« er instrueret af Michael Iversen og har Tina Elkjær og Mogens Kjær i hovedrollerne.