Verdensbilleder i Sinding

SINDING Fotokunstneren Peter Birk fortæller fredag eftermiddag om sin seneste fotobog »Verdensbilleder« ved et foredrag i Sinding Forsamlingshus.

Foredraget handler hovedsagligt om rejsefotografering. Til hvert billede i bogen har Peter Birk skrevet en tekst, der er en slags mini essay.

»Verdensbilleder« er både en fotobog og en debatbog ud fra den grundholdning, at verden rummer fantastiske muligheder for oplevelser og viden.