Coronastatus: Ni nye smittede i Silkeborg – over 600 på landsplan

SILKEBORG Fra tirsdag til onsdag er yderligere ni blevet konstateret smittet med coronavirus i Silkeborg Kommune. Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI). Det er seks mere end i går. I løbet af den seneste uge er 58 testet positive. Det svarer til, at antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere er faldet til 62 (incidenstallet). De seneste dage er incidenstal faldet. Det hænger sammen med, at Silkeborg for en uge siden havde endnu flere smittede.

På landsplan er der registreret yderligere 630 coronatilfælde. Det er det højeste i 26 dage. Antallet af indlagte falder med 6 til 122.