Længe leve Frida

SILKEBORG Silkeborg Teaterkreds præsenterer søndag forestillingen »Viva La Frida - portræt af Frida Kahlo« i Kedelhuset.

I tilbageblik på Frida Kahlos liv reflekterer lillesøsteren Cristina hjerteskærende over livet i Fridas altdominerende skygge.

Forestillingen giver et anderledes blik på Frida Kahlo og undersøger, hvorfor den mexicanske kunstner stadig inspirerer og fascinerer i dag 65 år efter sin død.

»Viva la Frida« bygger på musik, tekst og dans og udtrykker Fridas indre smerte og passion bag hendes kunst.