Supermarked trækker pastaretter tilbage

Kenneth Husum 

SILKEBORG Hvis du har købt pasta i en af Lidl-butikkerne i Silkenborg, så kig en ekstra gang på pakken.

Lidl Danmark har netop tilbagekaldt fem forskellige frosne pasta færdigretter af mærket »Culinea«, som er mærket uden ingrediensliste i varianterne: Gnocchi, Bolognese, Gorgonzola, Tagliatelle og Tortelloni.

Forbrugere med allergi over for hvedemel, mælk, selleri eller æg kan opleve en allergisk reaktion, hvis de spiser disse pasta færdigretter, skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

De frosne pastafærdigretter er solgt i Lidl-butikker i hele landet, og der er hængt opslag med tilbagekaldelsen op i butikkerne.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.