Corona-hjælp: Kommunen vil fremrykke betalinger

Kenneth Husum 

SILKEBORG Silkeborg Kommune vil nu give leverandører en hjælpende hånd, mens virksomheder kæmper med at holde økonomien i gang på trods af udfordringer med corona-restriktioner.

Da Danmark lukkede ned i marts 2020 besluttede Silkeborg Kommune at fremrykke samtlige betalinger til leverandører.

Efter sommerferien blev ordningen ophævet.

Silkeborg Kommune oplyser, at det nu igen bliver muligt at få fremrykket betaling, hvis virksomheder har behov for det. Muligheden for fremrykning af betaling gælder foreløbigt frem til 28. februar 2021.