Politiet anholder to spritbilister

SILKEBORG/rodelund To mænd blev tirsdag og natten til onsdag anholdt og sigtet for spritkørsel.

Klokken 10.28 tirsdag blev en 38-årig lokal mand pågrebet på Rodelundvej i Rodelund, da en alkometertest viste, at manden havde drukket mere end tilladt.

Klokken 03.24 onsdag nat fattede politiet mistanke til en 18-årig mand fra Djursland. Bilisten kørte fra Cirkle K-tanken på hjørnet af Frederiksberggade og Lyngbygade ud på vejen, forbi lyskrydset og ind på tanken igen.

En forbipasserende patrulje studsede over kørslen, og det viste sig så, at manden havde drukket mere end tilladt.