Lotte og Nissen på Toftebjerg

THEM Toftebjerg - Them Bibliotek og Medborgerhus byder lørdag den 28. november på børneteater for de tre- til syvårige og deres forældre.

»Lotte og Nissen« er en sjov og underholdende forestilling om Lotte, der sammen med sin mor er flyttet på landet, fordi de har arvet et hus efter Lottes oldefar.

Moderen har travlt med at gøre rent, og imens keder Lotte sig sammen med bamsen Sangersøren, som er hendes eneste legekammerat.

Men oldefaderen har efterladt en støvet, gammel rejsekuffert til Lotte.

Den er fuld af sære ting, blandt andet en lille snavset ske, en snavset skål og en lille nusset sok ...

I kufferten bor nemlig en nisse.