Coronavirus udløser stribe af hjemsendelser

SILKEBORG Silkeborg Kommune orienterede mandag eftermiddag om, at en række børn og medarbejdere er sendt hjem i selvisolation, fordi der har været konstateret corona-smitte på skolen eller institutionen.

Selvisolationen sker for at bryde smittekæder, og alle må komme tilbage, når en negativ coronatest foreligger.

Det drejer sig om:

49 børn og syv medarbejdere fra Funder Børnehus.

65 børn og 13 medarbejdere fra Kærsgård Børnehus.

48 elever og fem medarbejdere fra Hvinningdal Skole.

Ni borgere og fire medarbejdere fra Lysbro Kunst.

Fra søndag til mandag var der i øvrig konstateret 14 nye smittede med coronavirus i Silkeborg Kommune.

Det viste de seneste tal fra Statens Serum Institut mandag eftermiddag, hvor tallene for hele landet blev offentliggjort.