Chok for SIF: Hedvall ramt af alvorlig skade

Mathias Hove Andersen 

22-årige Oscar Hedvall har fået et nedslåede scanningssvar og må indstille sig på en lang pause

FODBOLD SIF-keeper Oscar Hedvall udgik med en knæskade i lørdagens hjemmekamp mod FC Fredericia, og nu har SIF-keeperen fået svar på en scanning af det knæ, han beskadigede i et solouheld.

- Det er korsbåndet, der er røget. Det er det værst tænkelige, konstaterer Oscar Hedvall, der må indstille sig på en lang pause, der kan holde ham ude i hovedparten af 2021.

- Jeg er selvfølgelig ked af det, men også fattet. Jeg havde forberedt mig på det værste, fordi jeg følte, der var noget galt i knæet. Det var også hævet op til tredobbelt størrelse. Nu skal jeg lige bruge noget tid på at bearbejde det, og så må jeg tage det derfra, siger Oscar Hedvall til Midtjyllands Avis.

Den 22-årige førstemålmand har stået samtlige kampe i denne sæson, men efter lørdagens uheld måtte han overlade pladsen i buret til reservekeeper Stan van Bladeren, som dermed starter inde i fredagens udekamp mod Skive.

Læs mere i onsdagens udgave af Midtjyllands Avis.