30. december 2020 - 09:27 Skriv kommentar
Mand på skadestuen efter opgør i Silkeborg
SILKEBORG En 44-årig mand fra Silkeborg måtte i går køres på skadestuen, efter han var blevet udsat for vold i Silkeborg.
Klokken 13.30 fik politiet anmeldelse om, at der havde været et opgør mellem tre bekendte i en lejlighed på Borgergade ved Nørretorv.
Der er lidt usikkerhed om hændelsesforløbet. Parterne har forskellige udlægninger af, hvad der skete.
Lokalpolitiet oplyser, at den 44-årige mand opsøgte en 29-årig kvinde i hendes lejlighed, hvor der også var en 61-årig mand fra Bording.
- Der opstår noget tumult, og i den forbindelse bliver den 44-årige mand slået i hovedet, siger Michael Svendsen, der er politiassistent ved lokalpolitiet i Silkeborg, som nu skal undersøge sagen nærmere.