Corona-status: Seks smittede i Silkeborg – 37 døde på landsplan

SILKEBORG Fra onsdag til torsdag blev yderligere seks personer testet positive for coronavirus i Silkeborg Kommune. Det er i øvrigt samme antal som døgnet før.

Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det betyder samtidig, at antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge (incidenstallet) er faldet til 55.

Over de seneste syv dage er der lokalt registreret 52 smittede personer lokalt.

På landsplan er yderligere 760 bekræftet smittet. Det er baseret på 114.074 prøver.

Antallet af indlagte er steget til 745. Der er registreret 37 nye dødsfald.

Der er i dag ikke tal for udviklingen i den britiske corona-variant, B117, oplyser Serum Instituttet.