Nyt tyveri af udendørs lamper

SILKEBORG I den seneste tid har politiet fået anmeldelser om tyveri af udendørs lamper, som afmonteres fra husmure i Silkeborg.

I sidste uge blev der stjålet en PH-lampe fra en bolig på Sølystvej, og nu har politiet fået anmeldelse om nok et tyveri fra samme vej.

Det skete mellem lørdag og mandag, hvor en sort PH-lampe blev stjålet fra en husmur på vejen.