Corona-status: Èn smittet i Silkeborg – 32 døde på landsplan

SILKEBORG Fra torsdag til fredag blev blot én person testet positiv for coronavirus i Silkeborg Kommune. Døgnet før var tallet 6.

Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det betyder samtidig, at antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge (incidenstallet) er faldet til 40. Det er det laveste siden 7. oktober.

Over de seneste syv dage er der lokalt registreret 38 smittede personer lokalt.

På landsplan er yderligere 773 bekræftet smittet. Det er baseret på 115.927 prøver.

Antallet af indlagte er på 745. Der er registreret 32 nye dødsfald.

Smittetilfælde med britisk variant er steget til 464 fra 383 ifølge SSI.

Den udgør syv procent af analyserede positive prøver i uge 2 mod 4,1 procent i uge 1.