SIF tabte igen til superligahold
Mathias Hove AndersenSøndagens træningskamp mod Vejle endte med et smalt 0-1-nederlag på Jysk Park
FODBOLD Silkeborg IF har spillet to træningskampe i opstarten og tabt dem begge. Det er status efter søndagens test på Jysk Park, hvor Kent Nielsens tropper tabte med 0-1 til Vejle Boldklub, og holdet fik dermed ikke rejst sig efter onsdagens 3-5-nederlag mod Sønderjyske.
SIFerne var ellers toneangivende i hovedparten af første halvleg, og i perioder fik værterne fint flow i spillet. Det kastede et par lovende muligheder af sig, men afslutninger fra Sebastian Jørgensen og Magnus Mattsson savnede den sidste præcision.
I stedet slog Vejle til i det 19. minut, hvor gæsterne for første gang rørte på sig i offensiven. Superligaholdet fandt rum bag Rasmus Carstensen, og efter en hård tværpasning kunne Ylber Ramadani sparke bolden i nettet fra en fri position bagerst i feltet.
Efter pausen savnede værterne også skarphed på den sidste tredjedel, og i stedet fik Vejle en stor mulighed for at komme på 0-2, da indskiftede Wahid Faghir slap fri i feltet. Stan van Bladeren, der havde afløst Patrik Gunnarsson i pausen, diskede dog op med en god redning i SIF-målet og forhindrede dermed en fordobling af føringen.
SIF skabte for lidt efter pausen, og i slutfasen var gæsterne igen tæt på at udbygge, da Kevin Yamga og Arbnor Mucolli på skift ramte overliggeren.
Hjemmeholdet fik også testet træværket på kampens sidste spark, da Magnus Mattsson krøllede et frispark på ydersiden af stolpen. Efterfølgende lød slutfløjtet, og testkampen sluttede dermed 0-1.
SIF spiller sæsonens tredje træningskamp på torsdag, hvor FC Midtjylland venter på udebane.
Læs også:
Ugens mest læste historier
Fem seneste historier
- Husspektakler førte til narkofund: 20-årig var i besiddelse af et gram hash
- Indbrud på byggeplads: Narkopåvirket 19-årige brød ind i byggelift
- Prøvede at snyde sig ind: 17-årig sigtet for brug af en andens kørekort
- Smadrede ruder: To indbrud – ét enkelt mislykkedes
- Afspærringer omkring Marienlundsvej og Sanatorievej