Kvinden med narko i blodet ved Østre Søbad

SILKEBORG Søndag klokken 11.35 blev en 35-årig kvinde standset i bil af politiet ved Østre Søbad på Horsensvej. Kvinden blev testet positiv for kokain og blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel. Hun blev taget med til en blodprøve.

Natten til lørdag blev en 23-årig mand standset i bil på Århusvej. Han blev testet positiv for cannabis og opium. Også han blev sigtet for narkokørsel og taget med til en blodprøve.