Corona-status: Igen blot én ny smittet i Silkeborg – 15 dødsfald på landsplan

SILKEBORG Fra mandag til tirsdag blev blot én testet positiv for coronavirus i Silkeborg Kommune. Også i døgnet før var der kun én positiv i kommunen.

Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det betyder samtidig, at antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge (incidenstallet) er på 32.

Over de seneste syv dage er der lokalt registreret 30 smittede personer lokalt. Det er det laveste tal siden starten af oktober sidste år.

På landsplan er yderligere 397 bekræftet smittet. Det er baseret på 93.087 prøver.

Antallet af indlagte er faldet til 504. Der er registreret 15 nye dødsfald.