08. februar 2021 - 14:26 Skriv kommentar
Corona-status: Fem smittede i Silkeborg – igen over bekymringsgrænse
SILKEBORG Fra søndag til mandag blev fem personer testet positive for coronavirus i Silkeborg Kommune.
Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI).
Det betyder samtidig, at antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge (incidenstallet) er på 23. Dermed er Silkeborg Kommune igen over bekymringsgrænsen på 20, som myndighederne tidligere har omtalt. Silkeborg har ellers været under grænsen fire dage i træk.
Antallet af tests er stadig rekordhøjt 10.723 er i løbet af den seneste uge blevet testet. Lyntests er ikke talt med i opgørelsen.
På landsplan er yderligere 430 bekræftet smittet. Det er baseret på 93.017 prøver.
For første gang i meget lang tid er der ikke registreret dødsfald.