Bil brød i brand på Borgergade

Kenneth Husum 

SILKEBORG Der udbrød ild i motorrummet på en bil, der kørte på Borgergade lidt efter kl. 14.

Føreren kørte ind til siden for at give plads til trafikken i det meget trafikerede kryds mellem Borgergade og Kejlstrupvej.

Midtjysk Brand og Redning var udfordret i forhold til at holde trafikken åben, mens der skulle være plads til brandvognene. Branden var dog hurtigt slukket igen, så der kunne pakkes sammen.

Bilen blev formentlig totalskadet i forbindelse med branden.