Politiet tilkaldt – folk gik på isen

SEJS-SVEJBÆK Politiet fik klokken 14.31 tirsdag anmeldelse om, at flere personer færdedes på Borre Sø i bunden af Sejs-Svejbæk.

En patrulje kørte til stedet for at lede efter de syv personer, der skulle være set på den tilfrosne sø. Betjentene fik kontakt med to børn, der fik at vide, at det ikke er tilladt at gå på isen endnu.