17. februar 2021 - 09:50 Skriv kommentar
Foto: Colourbox
Tasketyv i Netto
SILKEBORG En kvinde fra Nykøbing Mors blev tirsdag aften bestjålet, da hun var på indkøb i Netto på Østergade i Silkeborg.
Kvinden fik stjålet en dyr Louis Vuitton-taske med pung og en del personlige sager.
Politiet er i besiddelse af optagelser fra forretningens overvågningskamera og kan se, at gerningsmanden er en cirka 25-30 år mand.
Han er mellem 180-190 cm høj og havde en sort hue på samt blå bukser og en blå hættetrøje. Politiet modtager gerne henvendelser fra vidner til tasketyveriet, som fandt sted kort før kl. 21.