Foto: Jens Anker Tvedebrink

78-årig kvinde franarret sit dankort

Christian Kloch Larsen 

Blev ringet op af mand, der udgav sig for at være fra hendes bank

HVINNINGDAL En 78-årig kvinde på Kærsgårdsvej blev onsdag eftermiddag franarret sit dankort. Hun blev ringet op af en mand, som udgav sig for at være fra hendes bank, og han fortalte, at der var stjålet 9000 kroner fra kvindens konto, og at banken ville sende en mand ud til hende for at hente dankortet.

Det ringede kort efter på døren, og kvinden afleverede kortet til manden, som beskrives om 18-25 år, almindelig af bygning, dansk udseende og bar en grå strikhue.

Kvinden fortalte om episoden til sine naboer, og derefter kontaktede hun banken og fik kontoen spærret, inden der blev hævet penge.

Episoden er blot en af flere lignende sager, hvor ældre kvinder er blevet franarret deres dankort.