Foto: Colourbox
Beboere fik besøg af listetyv
SILKEBORG Politiet advarer om, at mindst en gerningsmand for tiden sniger sig ind i lejligheder og forsøger at stjæle fra beboerne. I fredags fik en 88-årig mand sig en grim overraskelse ved 21-tiden om aftenen i sin lejlighed på Tulipanvej. Den ældre beboer opdagede pludselig en fremmed mand, der gik ud af soveværelset med nogle værdier i hænderne. Gerningsmanden smed tingene fra sig og løb ud af lejligheden. Den dansktalende gerningsmand var cirka 30 år, spinkel og omkring 160 centimeter høj.
9. februar var den samme mand på spil hos en 69-årig beboer i en anden lejlighed på Tulipanvej. Gerningsmanden blev opdaget, og forlod så lejligheden med undskyldningen, at han var gået forkert.
Politiet opfordrer til, at man låser sin indgangsdør.