24. februar 2021 - 14:31 Skriv kommentar
Corona-status: Seks smittede i Silkeborg
SILKEBORG Fra tirsdag til onsdag blev seks personer testet positive for coronavirus i Silkeborg Kommune. Det er otte færre end i går.
Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI).
Det betyder, at antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge (incidenstallet) er faldet til 76. Men Silkeborg er stadig den kommune i Region Midtjylland med flest smittede set i forhold til indbyggertallet.
Det seneste døgn er der på landsplan fundet 523 tilfælde med corona, oplyser SSI.