Corona-status: Ni smittede i Silkeborg – 787 på landsplan

SILKEBORG Fra tirsdag til onsdag blev ni personer testet positive for coronavirus i Silkeborg Kommune.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

Det betyder samtidig, at antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere den seneste uge (incidenstallet) er på 59 i Silkeborg Kommune. Set over de seneste syv dage er der konkret 55 smittede i kommunen, når man tæller alle typer af test med.

På landsplan er 787 personer bekræftet smittet. Antal indlagte er på 196. Det er det laveste antal siden november.

Der er registreret ét nyt dødsfald.

Status på vacciner
Antallet af påbegyndte vacciner i Silkeborg Kommune er 9.288. Heraf er de 4.776 færdigvaccinerede.

Det svarer til 5 pct. af kommunens indbyggere.