Birch har solgt Årstiderne-projekt i Aarhus
Peter A. SørensenBirch opfører 110 lejligheder i udkanten af Aarhus
SILKEBORG Birch Ejendomme har solgt sit første boligprojekt på den såkaldte Gasa-grund i Tilst i det nordvestlige Aarhus til investeringsbanken Pareto Securities.
Den har hovedsæde i Oslo og har de seneste år har foretaget milliardinvesteringer i danske ejendomme.
Det oplyser den Silkeborg-virksomheden i en pressemeddelelse.
Projektet med 110 lejligheder på i alt 10.950 kvadratmeter er langt fra Birchs største. I december solgte Birch en række jyske projekter på i alt 70.000 kvadratmeter til amerikanske Goldman Sachs. Et af dem er et projekt på Herningvej i Silkeborg.
Den handel løb op i 1,3 milliarder kroner, mens handlen i Aarhus løber op i et trecifret millionbeløb.
Aarhus-projektet er udviklet i samarbejde med rådgivere fra Årstiderne Arkitekter, Sweco og Accura.
Gasa-grunden, der tidligere var omdrejningspunkt for handel med frugt og grønt, bliver i disse år omdannet til en ny bydel på knap 70.000 kvadratmeter med navn Blomsterhaven. Birch Ejendomme er også i gang med at opføre 166 studieboliger i samme område.