Bilist kørte 93 kilometer i timen i byzone

GRAUBALLE Syv bilister blev torsdag formiddag skrevet for at køre alt for stærkt på Grønbækvej i Grauballe.

Lokalpolitiet var fra klokken 9.20 og i et par timer frem ude med fart-laseren. Af de syv hastighedssager kørte de fem af bilisterne så stærkt, at de fik et klip i kørekortet.

To bilister fik en betinget frakendelse af kørekortet. Blandt andet en bilist, der kørte 93 kilometer i timen - noget over de 50 kilometer i timen, som er det tilladte på stedet.