Nyt album fra lokal sangskriver

Poul Rasmussen fra Hvinningdal udgiver lørdag sit tredje album under kunstnernavnet Poul R.

Albummet, som følger i rækken efter debutalbumet »Forstadsfatamorgana« fra 2018 og »Songs for a nightride« fra 2019 hedder »Noget nær status quo«. Titelsangen har Poul Rasmussen skrevet på en tur rundt om Ørnsø, og flere af sangene handler om corona-pandemien med titler som »Enough of lockdown« og »Because of you«. »Noget nær status quo« indeholder 12 sange og kan høres på diverse streamingtjenester fra på lørdag.