Corona-status: Seks nye smittet i Silkeborg – 789 på landsplan

SILKEBORG Fra torsdag til fredag er seks borgere i Silkeborg Kommune testet positiv for coronavirus. Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut.

Tallene for det seneste døgn indeholder kun de meget valide pcr-test (vatpind i halsen).

Serum Instituttet har ellers i en periode også talt hurtigttest med i opgørelsen. Men det er nu fravalgt på grund af usikkerhed for falsk-positive test.

Sammenlagt er 31 personer konstateret smittet den seneste uge, og det giver et incidenstal på 33. Incidenstallet er antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere i løbet af den seneste uge.

På landsplan er der registreret yderligere 789 nye coronasmittede det seneste døgn.

Antallet af indlagte coronapatienter er på 207.

Der er registreret yderligere to coronarelateret dødsfald.

Status på vacciner
Antallet af påbegyndte vacciner i Silkeborg Kommune er 10.822.

Heraf er de 5.868 færdigvaccinerede.

Det svarer til 6,1 pct. af kommunens indbyggere