26-årig årig svingede ud lige foran politibil

SILKEBORG En 26-årig lokal mands kørestil bragte ham fredag eftermiddag i politiets søgelys i Silkeborg.

Bilisten kørte fra Amaliegade ud på Drewsensvej. Det skete ifølge lokalpolitiet lige foran en politibil, som måtte bremse op for at undgå en påkørsel.

Bilisten blev stoppet. Han havde et gram hash med sig, så han blev sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer. Og så blev han sigtet for at overtræde sin ubetingede vigepligt.