Beboer sigtet for at sælge kokain

SILKEBORG På baggrund af et tip foretog politiet tirsdag en ransagning af en lejlighed på Lupinvej i Silkeborg.

Betjentene fandt 10 gram kokain, der var fordelt i 25 små pølsemandsposer. Politiet vurderede, at lejlighedens 31-årige beboer havde de mange poser med salg for øje. Så han blev sigtet efter lovens skærpede bestemmelse om videresalg af narkotika.

Lokalpolitiet oplyser, at manden nægtede anklagen og fortalte, at kokainen var til eget brug.