Indkørsel til Åhavevej spærres i to måneder

Silkeborg Forsyning skal etablere en fjernvarmeledning ved havnen på Åhavevej, hvorfor det i to måneder ikke bliver muligt at køre ind ad Åhavevej fra Østergade

SILKEBORG Vejspærringer er ved at være hverdagskost i Silkeborg.

Nu er der blevet føjet endnu én til samlingen. Silkeborg Forsyning har nemlig spærret indkørslen til Åhavevej fra Østergade.

- Vi skal have etableret en ny, stor fjernvarmeledning. Den, der ligger der i forvejen, er for lille, så man skal nok forvente, at indkørslen til Åhavevej er spærret de næste par måneder, siger Kim Almskou fra Silkeborg Forsyning.

Han oplyser desuden, at arbejdet også kommer til at indebære, at man på et tidspunkt skal have spærret Østergade.

- Det vil vi få tilrettelagt, så det er til mindst mulig gene ved at lave det i aften/nattetimerne og henover en weekend, siger Kim Almskou.

Hvornår Østergade bliver spærret kan han ikke sige endnu.

Fjernvarmearbejdet betyder også, at jernbanestien, der går bagom Lidl, er spærret.

holst