Cyklist ramt af bil på Borgergade

SILKEBORG En 13-årig dreng slap med overfladiske knubs, da han mandag sidst på eftermiddagen blev ramt af en bil på Borgergade. Drengen cyklede langs Borgergade og blev ramt af en bil ført af 23-årig mand fra Silkeborg, som kørte ud fra Guldbergsgade. Bilisten er sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.