Sigtet for spritkørsel

SILKEBORG En politipatrulje standsede mandag aften en 46-årig mand, der kørte i bil på Nørreskov Bakke i Silkeborg.

En alkometertest viste, at silkeborgenseren havde drukket for meget alkohol. Han blev anholdt og taget med for at give en blodprøve. Testen viste, at bilistens promille var så høj, at politiet administrativt inddrog mandens kørekort.