Fandt hash i lejlighed

Silkeborg Et tip fra en borger fik politiets flexpatrulje til at foretage en ransagning i en lejlighed på Nørretorv.

Hos den 37-årige mandlige beboer fandt patruljen 40 gram hash og nogle metadonpiller.

Aktionen skete klokken 03.40 natten til onsdag.