17. maj 2021 - 09:17 Skriv kommentar
Omfattende tyveri fra prøvehus i Silkeborg
BALLE Et prøvehus på Emilsvej i Balle har ad to omgange været genstand for indbrud.
Torsdag blev der stjålet et spisebord med tilhørende stole, en loftslampe, to sengeborde og en stol. Det var tilsyneladende ikke nok for gerningsmændene.
For fredag var der indbrud igen. Huset blev gennemrodet og denne gang stjal tyvene en kogeplade, vaser og pyntegenstande.