Bil havnede i grøften i Fårvang

FÅRVANG En 34-årig mand fra Bjerringbro kom mandag formiddag ud for et solouheld i nærheden af Århusvej 27 i Fårvang.

Af ukendte årsager mistede bilisten klokken 09.40 herredømmet over sin mindre personbil, der endte i grøften - med fronten vendt 180 grader rundt i forhold til hans kørselsretning.

Lokalpolitiet oplyser, at bilisten ikke kom alvorligt til skade.

Men også, at han måtte en tur på skadestuen til tjek og muligvis behandling af knubs og skrammer.