Flere skoler er ramt af smitte

SILKEBORG Flere skoler har - forventeligt - i større eller mindre grad været ramt af coronasmitte den seneste tid efter en øget åbning af samfundet.

Senest er en elev på Balleskolen konstateret smittet. Det betyder, at en klasse og en medarbejder er sendt hjem i selvisolation.

Også på Fårvang Skole er en elev smittet, hvilket betyder, at 25 elever og to medarbejdere er sendt i selvisolation.

Samme scenarie er der på Sølystskolen, hvor en klasse og seks lærere mandag blev sendt hjem, fordi en elev blev konstateret smittet.

Silkeborg Kommunes kommunikationschef, Hans Mogensen, oplyser, at hvor det er muligt, bliver der gennemført virtuel undervisning for dem, der er sendt hjem. Elever og lærere må vende tilbage på skolerne efter to negative tests, som bliver taget med nogle dages mellemrum.

holst