20. maj 2021 - 09:02 Skriv kommentar
Cyclist
Cyklist påkørt i rundkørsel
VOEL En kvinde måtte køres på sygehuset, efter at hun onsdag eftermiddag blev kørt ned i en rundkørsel.
Uheldet skete omkring klokken 14 i rundkørslen ved Thorupsgårdsvej og Sorringvej i Voel.
Her kom en 31-årig kvinde kørende ind i rundkørslen i bil. Hun overså den 22-årige kvinde på cykel, som blev ramt og måtte en tur i asfalten. Ifølge politiet fik kvinden skader på håndledet og anklen.