Mænd med knive ved Sølystskolen

SILKEBORG Politiet fik torsdag omkring klokken 18.00 øje på en mistænkelig bil, der holdt udenfor Sølystskolen på Gran Allé.

Da politiet nærmede sig bilen, steg en mand ud af bilen og smed en brødkniv indunder den. Der er tale om en 29-årig mand fra Silkeborg, som blev sigtet for overtrædelse af knivloven. Ved en nærmere visitation blev der fundet endnu en kniv. Den tilhørte en 20-årig mand - også fra Silkeborg. Også han blev sigtet.