Lastbil påkørte bil

HÅRUP En lastbil kørte onsdag morgen klokken 06.10 op bag i en personbil på silkeborgmotorvejen nær Hårup.

Føreren af lastbilen var en 33-årig mand, og personbilen blev kørt af en 63-årig mand. Ingen af mændene kom noget til.

En patrulje rykkede ud og spærrede i en kort periode motorvejen.

- Lastbilchaufføren klagede over nogle nakkesmerter, som måske kan have været årsag til kollisionen, oplyser Lasse Ivanøe fra Midt- og Vestjyllands Politi.