Mand fik bilen konfiskeret

SILKEBORG Der er udsigt til penge i statskassen efter en 33-årig mand fra Silkeborg for tredje gang blev taget for at køre bil, selvom han har fået frataget kørekortet. Manden blev standset ved Horsensvej/Virklundvej, og han har erkendt, at han ikke kørte bil på lovlig vis. Politiet konfiskerede mandens Toyota Avensis fra 1999. Den vil blive solgt til fordel for statskassen.