Stort gaderæs i Fårvang

FÅRVANG Natten til søndag fik politiet en anmeldelse fra erhvervsparken i Fårvang, hvor mange biler var samlet til gaderæs.

- Vi sendte en patrulje derud klokken 01.00. På det tidspunkt var der ca. 250 biler samlet på stedet, men de fleste biler var på vej væk fra stedet. Ingen blev skrevet for lovovertrædelser, fortæller politiassistent Michael Svendsen fra politiet i Silkeborg.