Klokke-koncert fra kirken

SILKEBORG Fredag eftermiddag er der koncert fra klokkespillet i Silkeborg Kirkes tårn.

Ved klokkerne sidder Anders Grankvist Schou, som blandt andet spiller værker af Bent Fabricius-Bjerre, Gade og Grieg samt toner fra »Klokkeren fra Notre Dame«.

Anders Grankvist Schou er fra Silkeborgegnen. I 2015 tog han klokkenistuddannelsen ved Løgumkloster Kirkemusikskole og fungerer nu som klokkenist ved Odense Domkirke. Ved siden af kirkemusikken er han en entusiastisk jazzpianist og mange vil kende ham som pianisten i det grønne jakkesæt i bandet Prima Junior.