01. juni 2021 - 09:49 Skriv kommentar
To kvinder sigtet for slagsmål
SILKEBORG Midt- og Vestjyllands Politi var mandag klokken 21.49 til stede på Østre Søbad i Silkeborg efter at have modtaget en anmeldelse om større turmult.
Her blev politiet mødt af et voldeligt opgør mellem to grupper, som der var opstået uoverensstemmelse mellem. Efter at have snakket med flere vidner sigtede patruljen en 17-årig kvinde fra Brabrand og en 18-årig kvinde fra Vordingborg for at bære ansvaret for slagsmålet.