Mand gemte stoffer: Fandt flere stoffer i lejlighed

SILKEBORG Efter et tip om narkobesiddelse rykkede Midt- og Vestjyllands Politi tirsdag klokken 12.57 ud til en adresse på Hostrupgade i Silkeborg.

Her traf de en 34-årig mand, som var i besiddelse af 7,9 gram hash. Da politiet ransagede lejligheden, fandt de yderligere 9,3 gram hash samt 5,35 gram hashmix og 0,17 gram amfetamin. Den 34-årige erkendte, at stofferne tilhørte ham, og han blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.