Laksens rejse på Badet

»Den blå laks’ rejse« er en udstilling af kunstneren Pia Andersen, som lørdag åbner på Kunstcentret Silkeborg Bad, og det er en soloudstilling med helt nye værker, hvor kunstneren eksperimenterer med formater som keramik, krukker og glas og det mere klassiske maleri. Udstillingen viser op mod 140 værker, som Pia Andersen har skabt over de seneste to år udelukkende med fokus på at udstille dem på Kunstcentret Silkeborg Bad.

- Det gennemgående træk i min kunst er at skildre naturen. Ikke noget konkret sted, men natur som et mere universielt udtryk, som dermed kan genkendes rundt om i verden, fortæller hun.

Udstillingen er bygget op helt konkret til rummene på Kunstcentret Silkeborg Bad, hvor den breder sig i de store sale i stueetagen. Den spanske filmfotograf Pedro Luis Jiménez Arnaiz har skabt en film om Pia Andersen. Udstillingen kan ses til 19. september.