Musik i Grauballe Bryghus

SILKEBORG Grauballe Bryghus udvider nu sine tilbud til det øl- og musikelskende folk.

Lørdag eftermiddag den 26 juni lukker bryggeriet dørene op for publikum til et arrangement med øl, rundvisning og ikke mindst musik.

Det er den ene halvdel af Hawkeye & Hoe, Justin Hoe, der spiller.

Han giver den gas med guitar, banjo og guitarkasserock.

Duoen Hawkeye & Hoe har skabt sig et navn ved at turnere Danmark rundt i mange år med deres medrivende optræden. Som de selv siger: »Good time country, folk, blues, rockabilly, irish beer drinking music« - det princip arbejder Justin Hoe også efter, når han optræder alene.