22. juni 2021 - 09:18 Skriv kommentar
Fuld kvinde muligvis snittet af bil på Christian 8.s Vej
SILKEBORG En 56-årig kvinde, der var noget fuld, blev natten til tirsdag muligvis ramt af en bil på Christian 8.s Vej i Silkeborg.
En 18-årig mand fra Gjern ringede ved 00.30-tiden til politiet og fortalte, at han i forbindelse med et venstresving muligvis havde ramt kvinden.
Hun var ifølge bilisten dukket op af ingenting, efter at hun løb over for rødt lys, fortalte den bekymrede bilist, som havde mistet kvinden af syne.
En politipatrulje var hurtigt på stedet, og betjentene genkendte den 56-årige kvinde, som råbte efter dem.
Hun forsvandt dog og der kom derfor ikke mere ud af den sag.