05. juli 2021 - 12:09 Skriv kommentar
Gæst sigtet for at have lidt hash på sig
SILKEBORG Det var uheldigt for en 34-årig mand, at han lørdag middag var gæst i en lejlighed på Hjejlevej i Silkeborg.
Politiet kom på besøg, fordi de skulle tale med lejlighedens beboer. Betjentene fik imidlertid mistanke om, at der var hash på stedet, og så var det, at den 34-årige mand blev opdaget med sin beskedne mængde på 0,32 gram hash, oplyser lokalpolitiet i Silkeborg.
Hashen udløste en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.